Gode råd,  Sugaring

Sugaring, voks eller barbering

Solen har fået godt fat i det danske forårs vejr og med det følger varme og sommerben, men hvordan er det nu lige med det hårfjerning, skal man tag den nemme løsning og bruge skraberen eller er det nu man skal kaste sig ud i det der med at få hårene fjernet, men hvad er bedst, hvad er forskellene og hvor ondt gør det egentligt?

Jeg håber på at du i dette indlæg bliver lidt klogere på forskellene og måske kigger forbi klinikken til en omgang sommerben.

Billedet ovenover illustrere rigtig godt hvordan vores hår typisk ser ud efter de forskellige behandlinger, fælles for både barbering, voks og sugaring er at du ved dem alle vil føle dine ben er glatte, spørgsmålet er bare – hvor længe?

Først den tekniske del.

Alt vores hår vækst har en cyklus, typisk snakker vi primær om det ved vores vipper. Men vores vækst cyklus finder ligeså meget sted ved vores bryn, hår på hovedet og ikke mindst vores kropbehåring.
Cyklussen har 3 faser, cyklussnes varighed afhænger af sted på kroppen, f.eks. er vores cyklus i vipper og bryn langt kortere end ved håret på hovedet.

1. Fase – Vækstfasen (den Anagene fase):
Det er denne periode hvor dit hår vokser. Vækstfasen variere fra sted til sted på kroppen. Det er også denne fase vi påvirker hvis vi bruger vippeserum.

2. Fase – Overgangsfasen (den Katagene fase):
I denne fase har dine hår nået sin ‘leve længde’ og ophører derfor med at gro. Det vil sige at hvis du slet ikke fjernede hår på benene ville dine hår kun nå til en max. længde, så bare rolig er du doven for længe vil du altså ikke komme til et punkt hvor du skal flette hårene. Det er også i denne fase hvor hårsækkene bliver inaktive og begynder at skrumpe ind.

3. Fase – Afvisningsfasen (den Telogene fase):
I denne fase er din hårsækken skrumpet så meget ind, at den udskiller håret. Men desværre er den allerede igang med at producere et nyt hår, som snart vil vise sig. Hårene har ikke ens faser og derfor kan man for det meste ikke se denne cyklus.

Når vi fjerner vores hår handler det om at gå ind og påvirke cyklussen, jo hurtigere vi får tømt hårsækken i fasen, jo før vil vi opleve et langvarigt resultat.

Barbering.

Det er nok den hårfjerningsmetode som de fleste kan række hånden op til at have prøvet, vi har alle haft en skraber i hånden på et eller andet tidspunkt i vores kamp om at mindske de synlige hår. For mange er det den nemme løsning, det går hurtigt og er smertefrit, medmindre man er en af de uheldige, men hey – hvem kan ikke også række hånden op til at have prøvet det? Vidste du godt at man i gennemsnit bruger 1 time og 15 minutter på at barbere sig om måneden.

Fordelene ved barbering:
– Det går hurtigt.
– Det er smertefrit. (for det meste)
– Det føles som en billig løsning.
– Huden føles glat lige efter.
– Du skal ikke tænke over hårenes længde inden.

Ulemper ved barbering:
– Kort holdbarhed. (De fleste barbere sig hver 2. dag om sommeren)
– Hårene føles tykkere og stiver.
– Det er en stor bakterie bombe medmindre du skifter skraber ofte.
– Du kan opleve mange røde knopper og indgroede hår.
– Du vil ikke påvirke din vækst cyklus.

Voks.

Voks er en af de mest kendte klinik hårfjerningsmetoder og mange af os har nok også set den i forskellige udformninger og måske også prøvet det af der hjemme. Voks er et blandings produkt der for det meste indeholder flere forskellige ingredienser for at skabe konsistensen, typisk indeholder de alle dog som minimum harpiks og/eller microcrystalline.

Fordele ved voks:
– Det er en hurtig behandling.
– Det holder typisk 2-4 uger.
– Kræver ikke særlig lange hår inden behandling.
– Får fjernet stort set alle hår.
– Du vil opleve at din hårstruktur ændre sig til det bedre.
– Du vil føle dine ben er glatte lige efter behandling.
– Den nulstiller 70% af din vækstcyklus.

Ulemper ved voks:
– Den kan være smertefuld.
– Har du tør og/eller sart hud kan du slå voldsomt ud.
– Voks kan knække flere hår da det rives af modsat gro retning.
– Voks er typisk mere hårdt for huden end sugaring.
– Du kan grundet knækket hår opleve flere indgroede hår
– Du vokser ikke efter groretning.
– Man kan være allergisk på voksens sammensætning.

Sugaring.

For mange er sugaring stadigvæk en ny behandling, men ikke destro mindre der det nok en af de ældste og mest naturlige former for hårfjerning. Sugaringen vi bruger i klinikken er lavet på Økologisk vand & sukker, det giver dig som kunde en allergivenlig og skånsom behandling.

Fordele ved sugaring:
– Skånsom mod huden.
– Hårfri i typisk 3-5 uger.
– Stor forandring i din hårstruktur efter første behandling.
– Ingen knækkede hår, færre indgroede og næsten ingen knopper.
– Du vil føle dine ben er glatte efter behandling.
– Den nulstiller 90% af din vækstcyklus.
– Sugaring er antikbakteriel.
– Sugaring tager kun fat i hårene og døde hudceller.

Ulemper ved sugaring:
– Behandlingen kan være smertefuld ved påføring.
– Det er en længervarende behandling da man ‘sukker’ efter retning.
– Det er en process, da sugaring kræver lidt mere længde end voks for at få alle hårene med.

Så nu er det store spørgsmål bare, hvad skal du vælge?

Jeg vil til hver en tid anbefale sugaring, specielt til de områder med tynd hud som intim, bikini linje og armhule. Derudover synes jeg at hvis man har tiden til processen at man skal vælge Sugaring på resten af kroppen også, da det er det bedste! Både for dine hår og hud, men det giver også et langt mere holdbart resultat i den anden ende.

Men er du en af dem som står og vil have en ‘her og nu’ løsning som stadigvæk er holdbar kan voks af ben sagtens gå an, det er en hurtig behandling og har du ikke en hud som er sensitiv er dette også en hel fin løsning til dig. Psssst … Caroline har fået tilføjet voks af halvt og helt ben til sin booking.

OG SMID SÅ DEN SKRABER UD!

Jeg håber dette indlæg var brugbart for dig
Husk du altid er velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *