Produkter,  Uncategorized

Konjac svamp – letteste hudpleje rutine.

Endelig fandt jeg en ny leverandør af de fantastiske konjac svampe også endda en som har endnu flere muligheder end den gamle leverandør. Jeg havde aldrig selv hørt om den før jeg begyndte at undersøge produkt muligheder og faktisk var min kusine den første der fik lov til at afprøve produktet.

Den letteste hudpleje rutine, selv til den alt for travle og dovne.


Sandheden er jo mest af alt at jeg er møg doven når det kommer til min hud og kun har gjort noget ud af afrensning i de perioder hvor man lige har fået en god idé om at ride med på bølgen, for så en uge efter at stå og kigge på produkterne man har indkøbt og tænkt ‘I kommer bare ind i skabet’.
Derfor var det ikke så nærliggende at jeg selv testede det af som den første, men efter min kusines tilbagemelding måtte jeg simpelthen give det et skud.

Alt jeg bruger er min Konjac svamp og vandhanen

Jeg har været forelsket lige siden! Nu er det 4 uger siden jeg havde min konjac i hænderne for første gang, det var helt vildt at mærke hvordan min hud arbejdede lige efter med små prikken fornemmelser. Jeg har altid haft en meget tør hud, så tør at selv da vi var på kursus i ansigts behandlinger troede underviseren jeg ville tømme bøtterne. Men jeg kan mærke SÅ stor forskel på min hud, specielt omkring næsen hvor jeg slet ikke har tørre områder mere, min hud er meget mere fugtig på den lækre måde! Alt jeg bruger er min konjac og vandhanen. Vores samling er også vokset her hjemme da både Stefan har en og ungerne også har fået en, de lider begge meget af irriteret hud og børneksem så den er så god til at sætte deres hud i balance og tilføre en masse godt imens de er i bad.

Alle Konja svampe er lavet af rene økologiske fibre fra Konjacplanten og er fra naturens side fyldt med bland andet A- B-, C- D-, og E-vitaminer, folinsyre, jern, kobber, fodfor, zink, proteiner og kulhydrater, alle med det formål at arbejde MED din hud for at skabe et fantastisk resultat.

En Konjac svamp holder ca. 3 måneder hvor efter den er bionedbrydelig.

Vælg din Konjac svamp ud fra din hudtype.

Aloe Vera – Tør & Sart hud.
Collagen – Anti Age
Peppermint – Fedtet hud & Mænd
Bamboo Charcoal – Akne & Urenhud
Lavender – Rød, Stresset og Sart hud
Green tea – Alle hudtyper

Er du i tvivl om hvad du skal vælge så er du altid velkommen til at kontakte mig, jeg vil hellere end gerne vejlede dig, så du får en fantastisk hud.

Du tager simpelthen bare din svamp og lægger i blød eller holder under den varme hane, indtil den bliver blød, klem vandet ud og kør den i cirkelbevægelser rundt i ansigtet samt hals og kraveben, skyl den herefter igennem under det varme vand og hæng den til tørre – så er den klar til brug igen senere eller dagen efter.

Hvis du er en af dem som har en god rutine i forvejen men ønsker at benytte Konjac så kan du med fordel bruge din ynglings afrens eller peeling sammen med din svamp det giver kun en endnu bedre effekt til din hudpleje.

2 kommentarer

  • Anne Grote

    Hej
    Jeg kunne godt tænke mig en konjac svamp. Jeg har fedtet hud og er 55. Hvilken skal jeg vælge ?
    Anne

    • Natascha Hansen

      Hej Anne.
      Tusinde tak for dit spørgsmål, jeg ville anbefale dig Collagen – ‘Anti age’ den er nemlig godt til den ældre hud og for at sætte denne i balance.

      Venlig hilsen
      Natascha
      BEAUTY BY N